Poul Kjærholm




"Det er materialernes eget sprog jeg søger at udtrykke."
Poul Kjærholm
 
Om Poul Kjærholm. Poul Kjærholm var min far. Han blev født 1929 i Øster Vrå i Vendsyssel. Han døde alt for tidligt - i 1980 - men ikke før end han nåede at tegne nogle af Skandinaviens - ja, verdens smukkeste møbler.

Skandinaviens fordi han var den fornemste repræsentant for skandinavisk møbeltradition og verdens, fordi han ikke ville lade sig nøje med den nordiske selvtilstrækkelighed.

Som udlært møbelsnedker lærte han om nogen, at hvis ikke detaljen var i orden, så kunne resten være ligemeget. Det fulgte ham gennem hele hans karriere. Stærkt inspireret af billedkunstneren Piet Mondrian og arkitekterne Gerrit Rietveld og Mies van der Rohe er hans møbler gennemsyret af kærlighed til klarheden, perfektionen og detaljen.

De møbler som min far har skabt, og som jeg nu producerer, er alle de smukkeste eksempler på dette. Og det gør mig meget stolt at ha' fået muligheden.