Stel

Stellet er udført i satinbørstet rustfrit stål og kræver ikke nogen særlig vedligeholdelse. Mærker fra sko o.lign. fjernes bedst med lunkent vand tilført almindelig rengøringsmiddel. Derefter aftørres med en tør klud.

Sandpapir, ståluld e.lign. må ikke anvendes.

 

 

Flintrullet marmor

Inden brug: Marmor er en kalksten og tåler derfor ikke nogen form for syre.
For at beskytte marmor mod nedtrængning af fedt og snavs er det vigtigt at gøre følgende:
Den ru overflade mættes med en tyk grød (som ymer) af sæbespåner og vand. Det bedste resultat opnås, hvis grøden får lov at trække ned i pladen natten over. Den overskydende sæbe vaskes herefter af.

Behandlingen gentages 3-4 gange de følgende 14 dage.

Daglig pleje: Brug vand med sæbespåner eller syrefri voks, som kan købes hos Frihavnens Marmorværk, telefon 35 42 63 88 eller hos farvehandlere.

Ved kraftig tilsmudsning bruges lidt skurepulver og en børste. Når pladen er tør mættes den igen med sæbespåner. Gentag det sidste 3-4 gange de følgende 14 dage.

 

Matpoleret arasbescato

Inden brug: Arasbescato marmor er en kalksten og tåler derfor ikke nogen form for syre. For at beskytte marmor mod nedtrængning af fedt og snavs er det vigtigt at gøre følgende:
Overfladen mættes med en tyk grød (som ymer) af sæbespåner og vand. Det bedste resultat opnås, hvis grøden får lov at trække ned i pladen natten over. Den overskydende sæbe vaskes herefter af.

Behandlingen gentages 3-4 gange de følgende 14 dage.

Daglig pleje: Brug vand med sæbespåner eller syrefri voks, som kan købes hos Frihavnens Marmorværk, telefon 35 42 63 88 eller hos farvehandlere.

Ved kraftig tilsmudsning bruges lidt skurepulver og en børste. Når pladen er tør mættes den igen med sæbespåner. Gentag det sidste 3-4 gange de følgende 14 dage.

 
Matpoleret granit. Granit er  opbygget af mineraler, metaller, kvarts, feldspat, gnejs og glimmer, hvilket gør det meget slidstærkt.

Inden brug: Granit behandles bedst med syrefri voks, som kan købes hos Frihavnens  Marmorværk, telefon 35 42 63 88 eller hos farvehandlere. Voksen påsmøres i et jævnt lag på hele pladen med en blød klud indtil overfladen forekommer ensartet.

Daglig pleje: Granit tåler næsten alle former for rengøringsmidler.
 

Matpoleret skifer

Inden brug:

For at beskytte skifer mod nedtrængning af fedt og snavs er det vigtigt at gøre følgende: Overfladen mættes med en tyk grød (som ymer) af sæbespåner og vand.

Det bedste resultat opnås, hvis grøden får lov at trække ned i pladen. Efter et kvarter vaskes den overskydende sæbe af med varmt vand.

Behandlingen gentages 3-4 gange de følgende 14 dage.

Herefter kan pladen behandles med skifervoks, som kan købes hos Zurface, tidligere Frihavnens Marmorværk, telefon 87408542 eller hos farvehandlere.
Voksen påsmøres i et jævnt lag over hele pladen med en blød klud indtil overfladen forekommer ensartet.

Daglig pleje:
Brug vand med sæbespåner. Ved kraftig tilsmudsning kan overfladen rengøres med rensebenzin. Pladen skal herefter mættes på ny.

 
Glas

Selv om glaspladen er hærdet anbefales det ikke at bruge skrappere rengøringsmidler end til vinduer og spejle.