Forfatter: kjaerholm-admin

  • Gør hjemmet hyggeligere til vinteren

    Gør hjemmet hyggeligere til vinteren

    Vinteren nærmer sig med hastige skridt, og det betyder også, at vi både går hyggeligere og koldere tider i møder. Når det er vinter, og det både er koldt og mørkt udenfor, er det meget naturligt, at man opholder sig en del mere indendørs, end man gør i løbet af alle de andre årstider – derfor skal man selvfølgelig også gøre lidt ekstra ud af at få hjemmet til at se hyggeligt ud.

    Om du så vælger at hive lysestager og tæpper frem, eller om du hellere vil fokusere på selve stemningen, er helt op til dig – du kan også gøre lidt af hvert! Se mere herunder.

    Tæpper og stearinlys!

    Når det begynder at blive koldt udenfor og mørkt tidligere, så er man i den grad fristet til at sætte sig og hygge i sofaen med brætspil, en god film eller hjemmebag. For at gøre denne stemning lidt hyggeligere, skal tæpper og stearinlys selvfølgelig frem.

    Der er nemlig ikke noget dejligt som at sidde under et dejligt varmt tæppe, hvis man lige har været udenfor. Og når man så kan sidde under tæppet og være omringet af det hyggelige skær fra levende lys, så bliver det faktisk ikke meget bedre. Så gælder det bare om at få suget denne hyggelige stemning til sig, og se om man ikke kan finde på noget dejligt at lave.

    Køb lammeskind til sofaen

    Ligesom at tæpper og stearinlys gør noget særligt ved stemningen, så kan et lammeskind også gøre det hele meget hyggeligere. Et lammeskind kan faktisk tilføje noget særligt til boligen hele året rundt, men det er som om, at det virkelig kommer til sin plads, når vinteren nærmer sig, og man har brug for lidt mere varme og hygge i hjemmet.

    Et lækkert lammeskind er nemlig indbegrebet af varme og hygge. Det ser super flot ud af at have til at ligge på sofaen eller på en stol, og så er det desuden meget dejligt at ligge på, hvis man har brug for lidt ekstra varme.

    Så hvis du gerne vil sørge for, at din stue bliver den perfekte lille oase, du kan trække dig ind i, når der er koldt og mørkt overalt, så er et lammeskind en rigtig fin ting at have, fordi det både er brugbart og super moderne.

    En duft af hjemmebag

    Når man snakker om at gøre hjemmet hyggeligt til vinteren, handler det naturligvis ikke kun om, hvordan der ser ud, og hvilke nye elementer man tilføjer til indretningen. Det handler også om sansning og heriblandt duft og smag. For du skal selvfølgelig også til at lave en masse lækkert hjemmebag, som kan fylde rummet med en lækker duft.

    Især i december måned er der en masse skønne opskrifter, man kan kaste sig over, hvis man gerne vil danne denne særlige stemning. Men ellers kan en god portion boller eller en lækker gulerodskage også gøre det. Det handler egentlig bare om at gøre det hyggeligt at være indenfor i den kolde vintertid.

  • 5 gode grunde til at du burde få hjælp til rengøringen

    5 gode grunde til at du burde få hjælp til rengøringen

    Rengøring er for mange en af de mest opslidende og kedelige hverdagsopgaver. Det skal gøres hver dag, og man kan aldrig springe det over, for så ender huset bare med at flyde, opvasken hober sig op, og man kommer bagud med tøjvasken, så det ender med, at man ikke har nok rene underbukser. Men der er faktisk en måde, så du kan slippe udenom de dele af rengøringen, som du hader. Det eneste, du skal gøre, er at ansætte en privat rengøringshjælp. Der findes en masse hjemmesider, der tilbyder forskellige muligheder. I denne artikel er desuden samlet 5 gode grunde, til hvorfor du skal skynde dig og hyre hjælp til rengøringen. Vil du have hjælp til rengøring? Det kan du finde her.

    Mere tid til det du gerne vil

    Al den tid, som du normalt bruger på at støvsuge, vaske gulv, lægge tøj sammen og tørre hylder af, kan du bruge på noget andet, og der er mange timer, at finde her. Du kan lege mere med dine børn, gå en dejlig lang tur, eller måske bare streame et ekstra afsnit af din yndlingsserie. Det kan også være, at du bare mangler tid til nogle af de mere kedelige ting i din hverdag. Du har måske meget at se til på arbejdet og er nødt til at tage opgaver med hjem. I så fald har du ikke tid til også at skulle tænke på rengøring.

    Et rent hjem

    Ansætter du en til at hjælpe med rengøringen, er du også sikret et ekstra rent hjem, helt uden selv at skulle løfte en finger. Der hvor du normalt ville springe en del af rengøringen over, er en rengøringshjælp struktureret og metodisk. Derfor bliver rengøringen meget mere grundig, end hvis du skulle ordne det selv. Der vil ikke være så meget som en nullermand eller en kaffeplet at finde, når rengøringshjælpen har været i gang.

    Mere overskud

    Rod er roden til alt ondt, og mange eksperter mener, at rod og urenhed kan være med til at gøre os mere stressede og deprimerede. Derfor er der også en masse overskud at finde her, hvis du får hjælp til at holde dit hjem rent og pænt. For når vores hjerner får lov til at kigge på ordnede, smukke og æstetiske ting, så bliver den gladere og kan bedre koncentrere sig.

    Bedre sundhed

    Det er dog ikke kun for den mentale sundhed, at der er løsninger. Når dit hjem er rodet eller beskidt, så lever bakterier og støvmider i bedste velgående. Men når dit hjem jævnligt gøres rent med sæbe og støvet bliver tørret væk og eller støvsuget op, så mindskes risikoen for, at du bliver syg af forskellige smitsomme sygdomme og allergier.

    Vær altid klar til uventede gæster

    Når du har et rent og pænt hjem, behøver du aldrig afvise en uventet gæst i døren. Det er både en fordel, når svigerfamilien uventet kommer på besøg, eller når du har været i byen, og gerne vil have en lækker flirt med hjem. Der er faktisk kun gode grunde til straks at finde en, der kan hjælpe med rengøringen.

  • Små detaljer og boligtilbehør tilføjer hyggen til dit hjem

    Små detaljer og boligtilbehør tilføjer hyggen til dit hjem

    Hjemmet er en finurlig størrelse. Nogle går op i dets udseende, andre går op i dets funktionalitet. Fælles for de fleste danskere er dog hyggen. Ens hjem skal være hyggeligt. Den nordiske stil er rå, enkel og kold med dens skarpe linjer og rene designs. Mange er gået væk fra nips og andet boligtilbehør. Dette kan dog skabe et sterilt hjem. Så hvordan tilføjes hyggen tilbage i de danske hjem?

    Skal den nordiske stil ud af de danske hjemme for at få hyggen tilbage?

    Måske findes svaret ved at ændre stil og design. Måske skal der blot tilføjes til nips og små detaljer igen. For hvordan binder du dit hjem sammen med hvidt på hvidt? Den nordiske stil er kendt for de hvide og kolde farve – dette er dog ikke indbegrebet af hygge. Det danske hygge bygger på nærvær, blidhed og varme.

    Vintage møbler og retro-stilen er langsomt begyndt at overhale det kolde nordiske design. Det er både bæredygtigt at købe brugt, men der er også mere sjæl og charme i retro. Ved at købe genbrug får man samtidig unikke ting, som sjældent mange ejer. Indretningen bliver dermed personlig og speciel, mens der er masser af træ og farver, som bringer liv til sjælen. Mange danskere er dog ikke helt overbevist, og stræber stadig efter de rene linjer.

    Hyggen kan dog også skabes ved andet end retro møbler. Oftest skabes de hyggeligste hjem, når man går ned i detaljen. Ved at fokusere på de små detaljer kan man bevare nordens hvide og skarpe linjer, mens der tilføjes varme og liv i indretningen. Det kan være svært at overskue indretningen med de mange små boligtilbehør og nips. For det meste er det dog en leg, når først man er gået i gang.

    Boligtilbehøret binder dit hjems charme og sjæl sammen

    At tilføje små detaljer er en billig løsning at ændre ens hjem på. Stuen er oftest samlingspunktet for hyggen og familien. Her vil et plaid fungere både praktisk til de kolde timer samt være en dekorering. Ligeledes vil billeder skabe en person stil gennem huset. Dette er lidt større boligtilbehør, som man nemt kan udskifte. Charmen i hjemmet findes dog i de mindre nips.

    Små vaser, dekorationsbøger, figurer, blomster, duftlys og andet kan være med til at binde hele huset sammen. Det skaber en ro i hjemmet. Her spiller farver og materialer en stor rolle. Ved at tilføje små detaljer gennem hele dit hjem, i den samme farve, skabes der en sammenhængende følelse i huset.

    For at skabe et hyggeligt hjem skal der vælges bløde og blide farver. En mat overflade er med til at skabe roen. En rosa farve skaber romantik. En grøn farve skaber friskhed og inspiration. En blid blå rykker huset tættere på vandet. Dit hjem behøves dermed ikke være fyldt med gule spisebordsstole eller en rød sofa. Store farver i rummet kan hurtigt tage alt fokussen fra stemningen og hyggen. Dette gør småt boligtilbehør perfekt til at binde husets charme og sjæl sammen. Charme og sjæl danner grundlag for et hyggeligt hjem.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk