En havetrampolin er noget af det bedste legeredskab, du kan give dine børn. Det er det, fordi den er så attraktiv for børnene, at de slet ikke kan lade være med at bruge den. Når I har sådan en stående i haven, så behøver du overhovedet ikke gøre noget for at få børnene ud i den friske luft og ud at bevæge sig. De vil nemlig opsøge den af sig selv.

På den måde slår du flere fluer med ét slag, når du får sat en trampolin op i haven. Den giver børnene – og også dig selv, hvis det skulle være: masser af motion, masser af frisk luft og masser af sjov.

Vil en trampolin ikke skæmme min have?

Du har måske nogle betænkeligheder i forhold til den æstetiske side af at have en trampolin stående i haven. Og med god grund, for en standard havetrampolin fylder en del i landskabet. Den kan godt virke meget stor og klodset i en parcelhushave. Det kan godt virke skæmmende at se på både for dig selv og for dine naboer.

Dels så fylder sådan en trampolin omkring 3-4 meter i diameter, og dels har den en vis højde, hvis du medregner både ben og sikkerhedsnet. Så det kan godt være lidt af et dominerende skrummel at have stående. Virker det for overvældende, synes du? Så kan løsningen være, at du vælger en trampolin til nedgravning.

Hvad er fordelene ved en trampolin til nedgravning?

Hvis du vælger en trampolin, der kan graves ned i jorden, så får du flere fordele. Du har stadig en trampolin, som er super sundt for børnene, men du slipper for at have den store ufo-agtige genstand stående og fylde op i haven.

Da trampolinen er gravet ned i jorden, så har den kun lige en kant, der titter op over græskanten. Den stikker derfor ikke et par meter op over jordoverfladen, for det er ikke nødvendigt med et sikkerhedsnet, når et eventuelt fald på trampolinen ikke bliver så langt.

En anden stor fordel er, at du bliver fri for at flytte rundt på trampolinen, når der skal slås græs. Det kan ellers være lidt af en bøvlet affære med en stor og tung havetrampolin. Desuden kan du være helt tryg, når det trækker op til stormvejr, for en trampolin til nedgravning flyver ingen vegne.

Sæt projektet i gang

Uanset hvilken model havetrampolin du vælger, så er det bare at sætte projektet i gang. Giv dine børn en god mulighed for at tilbringe mange herlige timer udenfor på en super aktiv måde. Det er et godt og aktivt valg, der på en tvangsfri måde kan trække ungerne væk fra diverse skærme.

Det er altid bedst, når børnene selv træffer det gode og sunde valg. Det giver færre konflikter i hjemmet, og det giver både glade børn og glade forældre. Hjælp dine børns glæde og sundhed godt på vej ved at give dem mulighed for at hoppe på trampolin lige så tosset, de vil.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *